SprayTan er en airbrush selvbruner behandling, som gør dig smuk, flot brun med det samme.
Det er en håndholdt spraytan, så det er en behandler, der sprayer dig for det at opnå det smukkeste resultat.
Det aktive virkestof i behandlingen er DHA, et sukkerstof, der farver de øverste døde hudceller.
SprayTan med Vita Liberata er økologisk, fri for parfume, parabene, alkohol og duft. Produkterne er non-toxic, fugtgivende og plejende for huden.
Før behandlingen:
For et optimalt resultat skal du dagen inden skrubbe huden med hamphandske eller body scrub, for at fjerne alle de døde hudceller.
På behandlingsdagen er det vigtigt, at du ikke smører dig ind i for meget bodylotion, påfører deodorant, parfume eller makeup, da dette kan give pletter.
Efter behandlingen:
Selve behandlingen tager ca. 10-15 minutter, hvorefter du skal tørre lidt, inden du tager tøj på. Lige efter behandlingen kan guide-farven godt smitte lidt af – vi anbefaler derfor, at du kommer i mørkt og løst tøj.
Guidefarven går af første gang du går i bad. Får du farve på tøjet, går det af ved almindelig vask – vi anbefaler dog, at man ikke kommer i alt for sarte stoffer.
Vent 6-8 timer med at gå i bad efter en behandling. Du har først det endelige resultat efter bad, da der er overskudsfarve.
Holdbarheden er individuel, alt afhængig af din hudtype og pigmentet i huden, men holder mellem 6 og 10 dage. Jo bedre man er til at pleje sin hud med creme, jo længere holder farven.